• Ingen kategorier

Besøgende

Programmet for D3 Copenhagen 2007 er udbygget i forhold til 2006 med en lang række aktiviteter og udstillere. Øksnehallen vil igen summe af lyden fra alskens nye computerspil, gadgets og glade publikummer. Her følger en række udvalgte events fra dette års program, men hold øje med dagspressen, da der løbende vil blive annonceret nye aktiviteter og events enten fra D3 eller fra alle de spændende udstillere.

Åbningstider

First look friday 16.11

10.00 – 15.00 Publikums adgang
14.30 – 20.30 Begrænset adgang for presse, VIP-gæster og branchefolk
17.00 Award show
Lørdag 17.11
10.00 – 18.00 Publikums adgang
Søndag 18.11
10.00 – 18.00 Publikums adgang

D3 AWARDS 2007

D3 afholder igen i 2007 den danske spilbranches svar på Oscar’en. Igen vil udvalgte spil-journalister og andre kyndige fra den danske og nordiske spilbranche udvælge kategorier og nominerede. Showet finder sted fredag d. 16. november og vil I år være forbeholdt pressen, særligt inviterede og indehavere af VIP Billetter.

“SPIL FOR FOLKET”

D3 samarbejder med Nordisk Computerspilprogram og udvider årets messe med spilkonferencen ”Spil for folket”. Computerspil er ikke hvad det har været. Fra status som elektronisk legetøj for bumsede teenagedrenge er fænomenet i dag vokset til en milliardomsættende underholdningsindustri, der både beskæftiger og henvender sig til spilelskere i alle aldre.

En væsentlig grund til at besøge D3 er naturligvis at se og prøvespille de nyeste spiltitler, men i år får du også mulighed for at dykke længere ned i fænomenet, møde nogle af de mennesker der til dagligt arbejder med spil og få svar på mange af de spørgsmål, som uundgåeligt trænger sig på, når man først har fået interaktiv underholdning ind på livet.

”Spil for folket” er en spilkonference, der henvender sig til alle spilinteresserede, hvad enten du er ung, ungdommelig, forælder, ivrig spilentusiast eller måske er interesseret i at få en uddannelse eller et arbejde inden for spiluniverset.

Konferencen indledes fredag den 16. november på selve messegulvet i Øksnehallen, hvor et panel af Danmarks mest vidende spileksperter sidder klar til at fortælle om deres erfaringer og svare på spørgsmål fra publikum. Hvorfor er spil så dyre?, Er det usundt for mine børn at spille?, Hvordan får man et job i spilbranchen?, Er det svært at anmelde spil? Hvordan kan det være, at så mange spil handler om at skyde? Du spørger, panelet svarer, men forvent ikke, at de altid er enige!

Lørdag den 17. november åbner dørene så til konferencens 2. del, hvor du har mulighed for at lytte til spændende indlæg, men i høj grad også til selv at deltage aktivt.

Dagens første program giver et indgående kendskab til nogle af de varmeste temaer i den hjemlige spilbranche i dag. Der bliver bl.a. sat fokus på børns forhold til spil, hvordan man som forbruger kan være med til at påvirke branchen, og der gives et sjældent detaljeret indblik i den nordiske spilbranche. Nogle af de dygtigste talere fra succesfulde nordiske spilfirmaer vil stå klar til at afdække de aktuelle emner, og efterfølgende vil publikum kunne stille spørgsmål og engagere sig i debatten.

Dagens andet program er specielt designet til de, som godt kunne tænke sig at arbejde med spil. Programmet er udformet som en workshop, hvor du kan møde og tale med nogle af de firmaer og institutioner, der tilbyder uddannelser inden for spil, fx inden for spiludvikling og –forskning. Ud over at lytte til de forskellige præsentationer kan du også få dig en snak med relevante personer om de mange muligheder.

”Spil for folket” afsluttes lørdag med en prisoverrækkelse, hvor du kan møde nogle af Nordens mange talenter inden for spiludvikling. Nordisk Computerspilprogram overrækker nemlig i alt 2,5 millioner danske kroner i direkte udviklingsstøtte til et udvalg af nordiske spilfirmaer, som skal bruge pengene til at realisere deres spændende spilprojekter. En oplagt chance for at møde morgendagens spilstjerner.

Nordisk Computerspilprogram har til opgave af afdække og sikre tilgangen af kvalitetsmateriale med et tydeligt nordisk præg inden for computerspil for børn og unge. Programmet er finansieret af Nordisk Ministerråd og administreres af Nordic Game Resources AB.

FIFA ’08 INTERACTIVE WORLD CUP

fifaTiden er inde til at Danmarks mest hardcore FIFA spillere mødes til et kæmpe brag af en turnering til D3 der skal udkåre mesteren i det officielle FIWC 08!

256 af de hurtigste får chancen for at dyste mod hinanden på Playstation® 3 om lørdagen d.17. november i Øksnehallen, når dørene åbnes for publikum kl.10.

Der er lagt op til intensitet af højeste kvalitet, samt en masse af de bedste fodboldkampe man normalt kun kan drømme om at opleve.

Vinderen kan, udover at vinde den toptunede Playstation® 3 og nogle af EA’s mest populære spil, også se frem til at kvalificere sig til selveste verdensmesterskabet i FIWC!

Den bedst placerede får i den forbindelse et udlandsophold, hvor de kommer til at skulle kæmpe mod den absolutte verdenselite!

Tilmeld dig Fifa her

KODE5 kvalificering

Kode5 er en global turnering, der gennem en række kvalifikationer i 2006 samlede de bedste spillere fra 16 lande til en global finale i Kina, hvor de spillede om en samlet præmiesum på 240.000 kroner. I år er Danmark på listen over kvalificerende lande og D3 Copenhagen 2007 er vært for de internationale berømtheder.

Eventen dækkes i Danmark af XplayN.com, det største og mest erfarne nyheds- og turneringssite for gaming samt af Octoshape, der via broadcast gør eventen tilgængelig for hele verden.Octoshape har bl.a. streamet UEFA Cup Finalen for DR i 04.07.

Mere info om Kode5-kval: Turneringsformat: Double Elimination, Bedst af 3 maps. De 3 første runder spilles online den 14. – 16. september. De sidste to runder spilles på D3 den 17. november fra 12 – 18 på scenen. Vinderen avancerer til KODE5 Global Final med rejseomkostninger betalt. Nummer 2 avancerer også, men afholder selv rejseomkostninger til den Globale Finale. Alle hold kan ansøge om plads I kvalifikationen. 8 hold vil blive udvalgt blandt de ansøgende.